Opdateret klubkalender frem til august

Nu er kalenderen her på hjemmesiden opdateret med hvem der åbner, både resten af indendørs sæsonen, og for udendørs sæsonen frem til og med august.

Ud over navnet på den, der står for at låse op, er der også skrevet ind hvornår der er grillaften i klubben. Så kig godt på kalenderen.

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Flot skydning til FM

4 skytter tog til FM.
Rune fik en superflot sølvmedalje.
Valdemar tog en superflot guldmedalje.
Gustav tog en superflot guldmedalje.
Jessica tog en superflot guldmedalje.

Vi kan være stolte af vores unge skytter.

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Indendørs klubmesterskaber 2019

Et stort tillykke til vinderne af  MBLs indendørs mesterskaber 2019

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

God skydning ved DM i Taastrup

Stort tillykke til Gustav med sølvmedaljen ved DM I Taastrup.
Jessica skød godt i 1/8 finalerne men blev slået ud desværre.

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Indkaldelse til ordinær generalforsamling

Generalforsamlingen finder sted mandag den 04. februar 2019, kl. 18:30 på Strib Skole, Røjlemosevej 9, 5500 Middelfart, lokale O8.

Indkomne forslag, der ønskes til afstemning på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest den 25-01-2019.

Alle indkomne forslag sendes ud til medlemmerne på mail, senest 29-01-2019.

Dagsorden iflg. vedtægterne.

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

MBL klubmesterskaber 2018

På en smuk sensommer dag d. 26.8.2018 blev vores legendariske klubmesterskab afviklet. Allerede ved ankomsten kunne man ane en vis nervøsitet og anspændthed. Hvem havde det fornødne mentale overskud og var den tekniske kunnen fuldt opdateret. Men efter en god portion morgenmad og anekdoter fra nær og fjern, blev buerne opstrenget og alle var klar til dagens dyst..humøret var højt og stemningen fantastisk…for heldigvis er vores klubmesterskab for alle…megen eller næsten ingen erfaring.

Dette år havde vi valgt at dyste på 2 afstande: 36 pile på en længere afstand (afhængig af buetype og alder) og 36 pile på 30 meter.

Resultaterne kan ses her:

Efter endt medaljeceremoni og behørig hyldest til skytterne, kunne vi i fællesskab sætte os til bords under den varme sol. Der blev med kyndig og sikker hånd vendt og drejet bøffer og pølser på grillen, efterfulgt af kaffe og kage.

Alt i alt en rigtig skøn dag.

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Sølv til Mikkel

Mikkel skød sig til en flot sølvmedalje med Ungdoms DM i Aalborg den 26-08-2018

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Danage Cup 2018

Den 19-08-2018 blev der traditionen tro afholdt Danage Cup på MBLs udendørsbane. Mange af landets eliteskytter lagde vejen forbi, deriblandt landsholdsskytter.

Der var tæt konkurrence om 1. pladsen i alle klasser og resultaterne kan ses her

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Fynsmesterskaber og 1440 stævne ved MBL

Søndag den 24. juni var Middelfart Bueskyttelaug vært ved et 1440 stævne, der samtidigt også var de udendørs fynske mesterskaber.

Ca. 60 skytter mødte op og dystede i mange forskellige klasser om medaljerne, og der blev tilmed sat en række rekorder i nogle af klasserne.

Resultaterne kan ses her: http://mbl-bueskydning.dk/staevner/resultater/

Der var efterfølgende mange rosende ord fra deltagerne, som var glade for stævnet, og glæder sig til at komme tilbage næste gang MBL lægger græs til et stævne.

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Stævner hos Middelfart Bueskyttelaug

I 2018 er Middelfart Bueskyttelaug vært ved 2 stævner.

Den 24/06-2018 afholdes der Fynsmesterskaber og 1440 runde på banen på Adlerhusvej.

19/08-2018 skydes den traditionsrige Danage Cup, ligeledes på banen på Adlerhusvej.

Indbydelser til stævnerne kan ses her: http://mbl-bueskydning.dk/staevner/invitationer-til-mbls-staevner/

Husk at man også er velkommen som tilskuer.

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar