Ny skytte

Bueskydning er en sport for alle, uanset om man er tyk, tynd, høj, lav eller bare helt speciel, vær derfor ikke bange for at komme ud til os i klubben, så længe man opfører sig ordentligt er man velkommen hos os.

Vi tilbyder at man kan komme og skyde gratis de første 2-3 gange man kommer i klubben, herefter kan man købe et prøvemedlemsskab i 2 måneder (se priser her: Kontingent).

Det er muligt at leje bue og pile igennem klubben, dette anbefaler vi til alle nye skytter, da der findes mange forskellige buetyper og da man i starten hurtigt udvikler sine muskler, hvilket resultere i at man ret ofte skifter buen ud til at begynde med.

Sikkerhedsreglerne får man gennemgået til skydning, men husk altid at være iført lukket fodtøj. Der må ikke skydes i sandaler.

Børn under 10 år skal være ifølge med en voksen.

Kunne du godt tænke dig at skyde med bue og pil? Men ved du ikke helt hvor du skal begynde?

Den første mandag i hver måned, undtagen juli, tager vi imod nye skytter. Der har vores trænere sat ekstra tid af til at tages sig af helt nye skytter. Skriv en mail til os med “ny skytte” i emnefeltet for at fortælle os, at du kommer, på mail mbl@bueskydningdanmark.dk